Druen er en krydsning af flere andre vinsorter gennemført af "Das Institut für Rebenzüchtung Geilweilerhof" i Tyskland tilbage i 1967.

Modningsmæssig ligger den i Danmark samtidigt med Leon Millot dvs. i den sene ende af skalaen, og er dermed i risikozonen for i nogle år ikke at opnå et tilfredsstillende sukker- og syreniveau.

Regent er ikke så modstandsdygtig over for sygdommene meldug og vinskimmel, som det tidligere har været fremme, og især i kolde og våde områder kan den give problemer. Denne karakteristik passer desværre alt for godt på det danske klima, og i disse tilfælde anbefaler Geilweilerhof at lave 3 årlige sprøjtninger – med kobbersulfat.

Normalt er det børnelærdom for en vinbonde, at et højt sukkerindhold i druerne er lig med stigende kvalitet i vinen, men ved Regent er dette ikke tilfældet. Her ligger druens optimale sukkerindhold ved 80-95 öchsle, hvor et lavere indhold giver kradse vine med grønne noter, og et højere indhold giver vine, der smager af sæbe og kogt frugt:

Regent leverer ofte højere PH-værdier end andre rødvinssorter, hvilket giver nogle udfordringer fra starten af vinifikationsprocessen. Er PH-værdien væsentligt over 3,5 anbefales det, at der tilsættes 1,5 gram svovlsulfit pr. 25 kg druer efter afstilkning/knusning, og inden gæringsstart. Årsagen til dette skal søges i, at en PH-værdi over 3,5 ved gæringsstart øger risikoen for dannelse af flygtige syrer, som kan ende ud i "muselugt".

Muselugt forekommer heldigvis ret sjældent, hvilket er en stor fordel, idet vinens kvalitet påvirkes så meget, at den ikke længere kan drikkes. Hvad mere er, at vinen også bliver uegnet til destillation eller eddikeproduktion, som ellers normalt er "udvejene" ved fejlbehæftet vin. De skadelige mikroorganismer, som forsager vinfejlen er Brettanomyces, mælkesyrebakterier og eddikesyrebakterier, især når der er restsukker efter endt gæring. Sukkeret virker som spisekammer, og den bedste forebyggelse er at bruge en rendyrket gærstamme, og lade den gære helt ud = sukkeret er helt omdannet til alkohol.

Et spørgsmål om stil

Der findes mange forskellige metoder til fremstilling af rødvin, og forskellige undersøgelser i Tyskland og Schweiz, hvor Regent druen er mest udbredt, leder til følgende:

• Metode no. 1: Opvarmning

• En særlig tysk metode til rødvinsfremstilling, hvor vinen varmes op i en meget kort periode til mellem 60-87 grader, hvilket øger udtrækning af farvestoffer (anthocyaner) og tanniner (catechiner).

• Regent kan bruges til denne metode, men vil ofte mangle den friske frugt, som kendetegner disse lette rødvine. Regent giver mere krydrede aromaer og krop til vinen end det forbrugerne forventer sig af denne vinstil.

• Metode no. 2: Barrique

• Regent-druen er egnet til trælagring grundet sin fyldige stil, men når det alligevel ikke anbefales at lagre vinen direkte på barrique-fade skyldes det, at alkoholstyrken ikke er tilstrækkelig høj. Træet overtager simpelthen for meget af vinens karakter.

• Hertil kommer at barrique-fadets gode evne til at lave mikrooxidering, hvor der over tid kommer små mængder ilt til vinen, så dens modning forbedres, ikke kan anbefales til Regent pga. den høje PH-værdi. En kombination af ilttilførsel og høj PH-værdi er for risikabelt i forhold til flygtige syrer osv.

• Metode no. 3: Massegæring

• Anbefalingen er at lade Regent gære 7-10 dage på drueskallerne, hvilket giver et tilstrækkeligt udtræk af farve, tanniner og aromaer. Denne vilstil er den klassiske ved rødvinsfremstilling på druer med sydeuropæisk karakter, hvilket Regent i stor udstrækning er i besiddelse af.

• Tilsætning af 2 gram egetræschips med medium toastning (ristning) pr. liter ved lagringen i 21-30 dage, kan give vinen den ønskede trækarakter uden den i dette tilfælde uønskede mikrooxidering, som fadlagringen vil påvirke vinen med.

• Temperaturkurven er ofte hurtigere og højere ved starten af gæringen af Regent-druen end ved andre rødvinssorter, hvorfor det er essentielt, at det løbende tjekkes, at denne holder sig under 30 grader.

• Metode no. 4: Mostkoncentration

• Ved at fjerne 20% af mosten inden gæringen, opnås at den resterende most får flere drueskaller at gære på, og dermed fremkommer der en større koncentration i vinen. Metoden er derefter identisk med metode no. 3.

• Ved at fjerne noget af mosten skal man dog være opmærksom på, at dette ofte medfører, at PH-værdien stiger, og den er jo som bekendt rigeligt høj i forvejen ved Regent-druen. Derfor skal man her være særligt opmærksom på svovlingen og temperaturkontrollen.

• Mostkoncentrationen kan også opnås ved "Amarone-metoden", hvor druerne lægges til tørre i nogle uger inden der laves vin på disse. Herved opnås også at restmosten bliver mindre, og her gælder de samme OBS-punkter.

• Metode no. 5: Kulsyremetoden (Carbonic)

• Ved Beaujolais-metoden, hvor de hele druer sættes under kulsyretryk, forelægger der for nuværende ingen erfaringer med Regent.

Anbefalingen er derfor, at metode no. 3 om massegæring på klassisk vis i 7-10 dage er den stil, der passer bedst til Regent-druen. Det betyder ikke, at de andre metoder ikke kan bruges, der er dog som anført nogle punkter, man bør tage i ed i den forbindelse.

Summa summarum

Regent er ikke en begyndersort. Som gennemgangen i denne artikel forhåbentlig tydeligt viser, så rummer druen et godt dyrknings- og vinpotentiale, men den er hverken nem i marken eller let i kælderen. Regent bør gæres traditionelt på drueskallerne i 7-10 dage, og bør ikke lagres på træfade grundet den høje PH-værdi. Trænoterne tilføres i stedet vinen ved anvendelse af egetræschips efter endt gæring.

Kilder:

Jörg Wiedemann                     ”Rotweine aus PIWI-rebsorten”, Schweiz Ost-Weinabu, no. 13/2005

Ulrich Fischer                           “Oenologische Perspektiven für den Regent”, Die Winzer-Zeitschrift, Juli 2008

Henning N. Larsen                  ”Undgå vinfejl – en guide”, Visionær Vinavl, 2008

Frank Hesford                          ”Roter Wein aus blauen Trauben”, Schweiz Ost-Weinabu, no. 25/2000

Regent-forum                           Website: http://www.bafz.de/regentforum/regent/regent.htm