|
|
|
|
| ||||||
|
Hvor får jeg
jorden fra? Af vinjournalist Henning N. Larsen, Domaine South Hvad gør man, når ønsket om at blive hobby-vinavler, som i mit tilfælde,
ser ud til at strande pga. skyhøje jordpriser, besværlige danske leverandører
og lidt for snæversynede lokale politikere? Nytænkning Man nytænker idéen: Fra ønsket om én
sammenhængende mark med fuldt ejerskab over jorden (Bordeaux-modellen), så
ændres strategien til parcelopdelt
produktionskapacitet (Bourgogne-modellen). Der ejer producenterne selv kun få
små vinparceller his og her, som ofte kun er på 0,1-0,3 ha, men samtidig lejer
de vinparceller hos andre, således at den samlede produktion kan komme op på
et fornuftigt niveau. Det handler om at finde de jordstykker, som kan lejes/købes billigt og
sikkert. Her er nogle af mulighederne – lad os starte med dem der står øverst
på ønskesedlen: 1.
Det nedlagte landbrug med flere hektar jord 2.
Den store villahave 3.
Køb af en mark 4.
Leje af en mark eller parcel Det nedlagte landbrug med
flere hektar jord Nogen har det liggende lige for, når huset man bor i, har det hele:
sydvendt skråning, lagerbygning i form af gamle staldbygninger, landlige
omgivelser og åbne vider. De flest af os parcelhusejere beliggende i byer og
landsbyer, har imidlertid udsigt til naboens lidt for overgroet ligusterhæk, og
genboens skyggende 100 år gamle egetræ. Det siger derfor sig selv, at har man
en landlig ejendom med passende størrelse jord til, så er det første problem
i etableringen af en vinmark, nemlig jorden, til at overse – det er bare om at
komme i gang. Bordeaux-modellen med én sammenhængende vinmark, hvor man selv eller i
fællesskab med et par andre ejer jorden og vinstokkene, er perfekt her. Så tal
med ”lillemor” måske er hun villig til at bytte det nye samtalekøkken og
designer-badeværelset i villakvarteret ud med landlig idyl i den stråtækte
med duggende ruder. Den store villahave Har du en stor have til dit hus fx 250-300 kvm græsplæne, hvor solen
bager ned på denne del af matriklen, er muligheden også gode for at få
plantet 100-120 vinstokke. Ofte vil netop den store villahave have et god vækstmiljø,
idet den er skærmet for vinden af hækken omkring haven, og fordi jorden er
brugbar, idet den ikke har været dyrket intensivt i mange år. Så op med græsset
i baner af cirka 50 cms bredde og i gang med dyrkningen. Køb af en mark Her i området omkring Als koster en hektar jord ikke under 200.000 kr.
pga. de mange svineproducenters opkøb, men måske er du heldig, at det i dit
område er noget billigere. Jeg har derfor været på udkig efter andre mulige
parceller til vindyrkning fx græsningsarealer, som ikke bruges til landbrug.
Der findes helt sikkert egnede parceller rundt omkring, men ofte er årsagen til
græsning netop at jordstykket har nogle mangler fx:
Leje af en mark/parcel eller
Bourgogne-modellen i praksis Tilbage står den sidste mulighed, at leje et stykke jord, som har gode
egenskaber, som ikke bruges til landbrug og som ikke ”koster kassen” – det
lyder besnærende, men hvor finder man det? Svaret er: i kolonihaveforeningerne. Kolonihaveforeningerne ligger mange steder rundt omkring, og de har næsten
altid frie parceller til leje til en meget fornuftig pris, og så er jorden din
så længe du sørger for at betale den årlige afgift. Dertil kommer det
faktum, at kolonihaverne netop er oprettet til at dyrke frugt, bær og andre
afgrøder i, så det at avle vin passer ”som fod i hose”.
Min ”Bourgogne-model” ser derefter således ud:
Fuldt udbygget vil kapaciteten derefter være på
240 vinstokke, hvilket
er en passende mængde til en rationel vinifikationsproces. Desuden giver denne
model med vinparceller 3 forskellige steder optimal mulighed for at finde den
rigtige placering til vinsorterne, og på den måde fx at have en Rondo-mark på
det lidt kølige sted og en Regent-mark på den solrige plads. Så er jorden til vindyrkningen anskaffet – next too come –
”Friland, halv-friland eller væksthus?” Go’ fornøjelse! |
Domaine South er medlem af
"Foreningen af Danske Vinavlere"
|
