SITE OM DANSK VIN

 

 

Home
Binova
Börner
Gravesac
S04
5BB
5C
125AA

Grundstammen

Grundstammens vigtigste formål er at beskytte mod den berygtede vinlus, som ”spiser” vinplantens rødder hvorefter den dør. Imidlertid er klimaet i Danmark jævnfør gartner og hobbyvinavler Ole Bjørnsdorff alt for koldt til, at dette lille ”kræ” kan leve her i landet. Han henviser til, at der har været dyrket vin herhjemme på stiklingsplanter i over 200 år uden problemer. Så vælger man en stiklingsplante, som er en rodskudt plante fra sidste års beskæring af vinplanterne, kan man selv lave en vinmark i løbet af noget år.

Imidlertid er der jævnfør de tyske forskere på grundstammernes betydning en overset facet i debatten om anvendelse af podede vinplanter. Der findes 8-10 grundstammer, som hver især rummer en række forskellige fordele, idet nogle er gode til lerjord, andre er bedre til at klare kalk i jorden og endnu andre påvirker frugtsætningen positivt. Det vil sige, at den rigtige grundstamme podet på den rigtige vinsort rent faktisk kan gøre vinplanten bedre.

Den "vilde" rod

Grundstammerne er oprindeligt fra Amerika og er vilde planter, som har små bær og en "foxy"-smag, som ikke er god til vin. Til gengæld er de amerikansk vildstammer resistente overfor vinlusen, og kunsten er derfor at få kombineret denne positive egenskab med vinifera-sorternes gode smag.

På billedet ses grundstammen 5BB

 
Domaine South er medlem af "Foreningen af Danske Vinavlere"