Home

Friland, semi-friland eller væksthus?

Af vinjournalist Henning N. Larsen, Domaine South

Vin kan dyrkes på mange forskellige steder og efter mange forskellige metoder, men der findes lidt forsimplet 2 opfattelser af dyrkning af dansk vin, nemlig de økologiske avlere og så de konventionelle avlere. Der ligger mange ideologiske brydninger bag hver af de 2 opfattelser, som bunder i andet og mere end vinavl.  

Den økologiske vinavl på friland

Vinavleren skal gribe så lidt ind i vinstokkens naturlige cyklus som overhovedet muligt, og derigennem lader man naturen bestemme, hvad der lykkes, og hvad er mislykkes eller sagt mere bramfrit ”lad falde hvad ikke kan stå selv”. Denne filosofi betyder:

• at der ikke sprøjtes mod meldug og vinskimmel (dog bruges svovl i et vist omfang)

• at der ikke bruges kunstgødning

• at der i vinmarken ikke bruges hjælpemateriale, som fx plast til beskyttelse mod frost eller til læskærmning.

Den økologiske tanke har fokus på bæredygtig, og de flest vil kunne blive enige om, at det er en god idé, men der hører enigheden også op. Det betyder nemlig samtidig, at antallet af vinsorter, der kan klarer sig selv 100% på friland er yderst begrænset – ja der er tale om 10-15 vinsorter fordelt på grønne og blå typer.

Er man villig til at acceptere dette, vil det betyde, at der udelukkende kan plantes de såkaldte interspecifikke/resistente vinsorter, hvorimod vinifera-vinsorter er helt udelukket (se mere om vinsorterne i de næste artikler).

Den konventionelle vinavl friland og semi-friland

Indenfor denne gruppe af vinavler er der større spredning end blandt de økologiske dyrkere. Her går intervallet fra dem der er ”med på alle noderne” og over til ”moderaterne”, som lader vinmarkens placering, egenskaber og klima afgøre niveauet for den menneskelige regulering fra dyrkningsår til dyrkningsår.

Den konventionelle vinavl har med andre ord ikke nogen ”religiøs” indstilling til at regulere på de værste forhold på friland, således at forholdene forbedres – nogle kalder denne dyrkningsform for semi-friland.

Under betegnelsen semi-friland ligger også den sydvendte mur, hvor vinplanterne modner langt bedre end på friland. Dette skyldes en række faktorer, som blandt andet er, at murstenen holder på varmen og afgiver den igen i løbet af natten, så vinstokkens modningstid pr. dag øges. Desuden er der ofte mere læ med syd, idet vinden ofte kommer fra vest i Danmark, og endeligt er der nogle, der mener, at især lyse og hvide mure giver bedre modningsforhold, fordi lys refleksionen virker på den måde, at sol ”genbruges”. Netop nogle af disse positiv forhold kan man med fordel forsøge at genskabe i vinmarken.

Semi-frilandsdyrkning åbner op for et stort spektrum på vinsorter mellem 25-35 stk., som kan modne herhjemme via en eller flere justeringer af vækstmiljøet.

Væksthus

Den klassiske dyrkningsmetode i Danmark er én vinstok, der slynger sig rundt i alle kroge i drivhuset sammen med tomat- og agurkeplanter, og giver nogle fornuftige druer typisk på sorten Schyeuler i september måned, men der er faktisk flere muligheder:

• Sorter som Chardonnay eller Frühburgunder modner i drivhuset, og de er fremragende spisedruer. De er langt bedre end de traditionelle sorter – ulempen er, at de er vinifera-vinsorter, som kræver forbyggende svovlsprøjtninger hver 12. dag.

• Forvandl væksthuset til en lille vinparcel med 6-10 vinplanter af typer som Monarch eller Cabernet Carol, som modner fuld i beskyttet og solrigt miljø, og få muligheden for at lave vin på sydens sorter. Begge sorter er resistente, og skal kun have 2-3 årlige forbyggende svovlsprøjtninger.

Så ud med tomaterne og agurkerne – de er alligevel så totalt billige, når dine egne modner, at du får dem ”kastet” i nakken i butikkerne i højsæsonen.

Go’ fornøjelse!

Domaine South er medlem af "Foreningen af Danske Vinavlere"