Home

Druesorter og grundstammer – op og ned og ….!

Af vinjournalist Henning N. Larsen, Domaine South

Hvis det er noget som kan forvirre en nystartet hobby-vinavler er det hele debatten om podning af vinplanten på en grundstamme kontra vinplanter lavet på stiklinger – hvad er op og ned på den sag?

Grundstammen

Grundstammens vigtigste formål er at beskytte mod den berygtede vinlus, som ”spiser” vinplantens rødder hvorefter den dør. Imidlertid er klimaet i Danmark jævnfør gartner og hobbyvinavler Ole Bjørnsdorff alt for koldt til, at dette lille ”kræ” kan leve her i landet, og han henviser til, at der har været dyrket vin herhjemme på stiklingsplanter i over 200 år uden problemer. Så vælger man en stiklingsplante, som er en rodskudt plante fra sidste års beskæring af vinplanterne, kan man selv lave en vinmark i løbet af noget år.

Det oversete argument

Imidlertid er der jævnfør de tyske forskere på grundstammernes betydning en overset facet i debatten om anvendelse af podede vinplanter. Der findes 8-10 grundstammer, som hver især rummer en række forskellige fordele, idet nogle er gode til lerjord, andre er bedre til at klare kalk i jorden og endnu andre påvirker frugtsætningen positivt.

Det vil sige, at den rigtige grundstamme podet på den rigtige vinsort rent faktisk kan gøre vinplanten bedre – man kombinerer med andre ord sig frem til de bedste egenskaber, og udvikler derigennem mere resistente og frugtsikre planter (i øvrigt samme metode, som forskerne bruger til at ”krydse” nye vinsorter med fx Rondo, der er en krydsning af en oprindelig og en ny vinsort).

Umiddelbart synes jeg derfor, at det lyder til at være det rigtige at købe podede vinstokke, og henter man dem selv i Tyskland, er prisen nede på ca. 20 kr., hvilket er meget billigere end i Danmark, hvor prisen ofte er på 45-50 kr. pr. barrodsplante.

Den geografisk placerings vigtighed

Meget tyder på, at den geografiske placering er det vigtigste at få kortlagt, inden man vælger de vinsorter, man gerne vil have i sin vinmark, idet chancerne for at få vinen til at modne helt afhænger af klimaet fra år til år. Her kan man med fordel se lidt på statistikkerne fra Metrologisk Institut over gennemsnitstemperatur, nedbørsmængde, risiko for majfrost og antal solskinstimer før man beslutter sig. I bogen om dansk vinavl inddeles Danmark i 4 zoner, hvor zone 1 er den bedste, og i Sønderjylland har vi i følgende zoner:

• Zone 4 = Umiddelbart ingen steder i Sønderjylland (primært Nordjylland).
• Zone 3 = Vestkysten og den vestlige side af den jyske højderyg.
• Zone 2 = Østkysten og den østlige del af den jyske højderyg.
• Zone 1 = De dele af Als som vender ud mod det fynske øhav.

Vinsorter

Det ville være helt umuligt her at beskrive de vinsorter, der kan anvendes i det sønderjyske, og derfor vil jeg i stedet inddele vinsorter efter de zoner, som de skulle være egnet til. Det vil sige et overblik over de druetyper, som er anvendelige de forskellige steder (listen er ikke udtømmende – der findes sikkert flere egnede vinsorter):

• Zone 3:
• Rødvin: Zilga (I)
• Hvidvin: Solaris (I)
• Zone 2:
• Rødvin: Frühburgunder (V), Rondo (I), Regent (I), Leon Millot (I), Muscat Bleu (I), Nero (I), Cabernet Cortis (I) + vinsorterne fra zone 3.
• Hvidvin: Ortega (V), Bianca (I), Sirius (I), Phönix (I), Orion (I) + vinsorterne fra zone 3.
• Zone 1:
• Alle de i zone 2 og 3 nævnte vinsorter kan modne i denne zone, og der kan eksperimenteres med andre typer som fx Cabernet Carol (I), Monarch (I), Dornfelder (V), Dunkelfelder (V), Acolon (V) og Castel (V).

(I) = Interspecifikke vinsorter og (V) = Vinifera

Interspeficik eller vinifera

Når man har fundet de egnede vinsorter i forhold til den geografiske placering vinmarken har, så er det tiden at tage stilling til om man vil have en vinmark, der stort set ikke skal sprøjtes eller om man er villig til at sprøjte med svovl, Candit og Teldor mod meldug og vinskimmel.

De interspeficikke vinsorter (markeret med I) kan stort set alle dyrkes helt økologisk, og er derfor lettere at håndtere i praksis, men ulempen er, at de i vinfremstillingen ikke har samme ”dybde” i smagen som vinifera-sorterne. Enkelte af de interspecifikke sorter har dog alligevel problemer især med meldug, fx er Rondo problematisk i ”våde” år.

Vinifera-sorterne er de ”gamle” vinsorter, som naturen enten selv har frembragt som fx Frühburgunder eller via krydsninger som fx Dornfelder. Vinifera-sorterne skal svovlsprøjtes hver 12-14 dag i de meste af vækstsæsonen, så der er naturligvis noget mere besværligt end ved de interspecifikke, omvendt giver de gode vine med flere nuancer.

Valget og fravalget

Som artiklerne her viser, så skal man som hobby-vinavler foretage en lang række valg og også fravalg i forbindelse med anlæggelsen af en vinmark. Jeg har allerede haft megen glæde af denne udfordring – en udfordring som er ufattelig lærerig og spændende, og som rummer stof nok til en hobby, der kan bruges resten af livet.

Go’ fornøjelse!

Domaine South er medlem af "Foreningen af Danske Vinavlere"