| ||||||
Egetræschips
i vin – er Barrique-fadenes dage talte?
Af
Henning N. Larsen Fra
amfora til store egefade og ... Til
alle tider har opbevaring af vin været et emne for kvikke hoveder og praktiske
talenter, helt fra romerne, der fremstillede lerkrukker – de såkaldte
amfora’er – til at opbevare de eftertragtede dråber, som kejserne holdt
meget af. Sådan var situationen så stort set i næsten 1.500 år indtil bødkerne
introducerede træfadet til vinopbevaring – ikke de små moderne træfade vi
kender i dag, men stor træfade, der let kan rumme 2.000 liter. Især de støvede
spanske Gran Reserva vine er kendt, og visse steder berygtet, for at ligge mange
år på disse fade. Fadene afgav meget sjældent smag til vinene, fordi de blev
brugt år efter år, og det er normalt kun de først 1-3 år, at fadene reelt
afgiver så meget aroma til vinen, at det kan smages og duftes. Det var dengang
god latin, at vinen ikke måtte smage af træ, hvorfor den dårligste
vin blev lagt på nye fade, således
at den gode vin kun kom på gamle fade. ...
via barriques ... I
den moderne vinindustri fra 1970’erne skifter denne filosofi imidlertid totalt
– nu skal den bedste vin lagres direkte på helt nye fade – barriques på
blot 225 liter bliver det nye hit. De små fade er populære, fordi de giver en
stor træoverflade til vinen under lagringen i 8 til 12 måneder. Op gennem
1980’erne fremkommer der vine fra USA, Chile og Australien, der smager mere af
vanille og egetræ end af druesorternes egenskaber, og den jord planten har
vokset i. Brugen af Barrique udviklede sig til et prestigefænomen, hvor alle
der var noget ved musikken måtte med på moden, og på den måde skaffe sig en
markedsføringsmæssig platform hos forbrugerne. Efterhånden fandt de store
producenter i Europa og oversøisk dog en bedre balance mellem druesmagen og
egetræet. ...
og videre til ståltanke med egetræschips I
løbet af 1990’erne kommer modreaktionen til de dyre småfade. Nu gærer store
konsumproducenter i USA deres vine direkte på ståltanke med
mikrooxideringsteknik og tilsætter egetræsspåner – senere døbt egetræschips.
Det skaber et marked, hvor egetræslagret vin bliver væsentligt billigere end
hidtil, og vinene kommer nu meget hurtigere i handlen, fordi de ikke længere
skal ligge i måneder og år på barrique og modne.
EU’s
lovgivning ændres efter konkurrencepres
Medens
verden omkring os løber stærkt i disse år, og lærer at bruge de mange gange
billigere egetræschips holder EU stædigt fast i et forbud over for unionens
egne vinproducenter. En modstand der er rodfæstet i mange lande, og den tyske
forsker Gerhard Troost udtaler så sent som i 1987: ”Jeg
har brugt 50 år af mit liv på bekæmpe træsmag i vin, og nu vil vinmakere
ikke blot forhindre at træfadene giver afsmag i vinen, nej de vil ovenikøbet
tilskynde til, at der bevidst kommer træsmag i vinen”. At
konservatismen er ret udbredt i vinproducerende kredse viser et andet eksempel
fra 1980’erne, hvor store ståltanke kom på markedet, og gjorde det muligt at
lave bedre og billigere vine. Her stillede flere nationale
vinproducentforeninger krav om, at der på vin- etiketten skulle stå
”Tankvin”, således at forbrugeren kunne se, at vinen var gæret på ståltanke.
Det blev nu da heldigvis aldrig til lovgivning. Først med en forordning i 2006 – det vil sige mere end to årtier efter omverden, giver EU sig. Det tillades derefter for alle producenter at bruge egetræschips i fremstillingen af vine. Chipsene må kun være fremstillet af egetræ, og den eneste form for behandling træchipsene må undergå er en ”toastning” (ristning) i light, medium eller heavy grad.
Forsøg
med egetræschips – hvad siger erfaringerne?
Selv
om egetræschips først er tilladt i fx. Tyskland i 2006 med EU-forordningen, så
har der heldigvis i en del år foregået ikke-kommercielle forsøg – gennemført
og finansieret af vininstitutterne. Igennem forsøg med druesorter som
Dornfelder, Regent, Acolon og Spätburgunder (Pinot Noir) som har lagret på
egetræschips med forskellig grad af toastning, er flere af hinanden uafhængige
ekspertpaneler kommet frem til anbefalinger om mængden af egetræschips, der bør
tilsættes pr. liter vin. Via
tekniske analyser af vinene og sensotoriske bedømmelser (prøvesmagninger) er
det desuden dokumenteret, at tilsætningen af egetræschips markant øger
kompleksiteten i vinene herunder polyfenol- og tanninstrukturerne. Samtidig
mindskes dog frugtintensiteten, hvilket imidlertid altid sker ved egetræslagring,
også ved fade. Det er også begrundelsen for, at frugtfattige vine, som følge
af dårlige årgange, ikke bør lagres ret længe på egetræ, om overhovedet,
idet man risikerer at få en flad og uinteressant vin. Årsagen
til at mange producenter alligvel er ivrige efter at lagre vinen på egetræ er,
at det giver mere fylde (krop) samt vanillie, kaffe, nellike- og egearomaer til
vinen. Imidlertid øges også bitterheden og snerpetheden, og anbefalingen går
derfor på, at den bedste effekt opnås ved tilsætning af 200 gram
medium-toasted egetræschips pr. hektoliter (svarer til 2 gram pr. liter vin). Af
denne skematiske opstilling vises forandringerne af samme basisvin på
Regent-druen uden egetræschips, med lagring på 2 gram pr. liter samt med
lagring på 5 gram pr. liter:
Vinifikationsteknikken
til egetræschips I
praksis kan egetræschips tilsættes på to tidspunkter i løbet af
vinifikationsprocessen, dog bør der være tale om et enten-eller – ikke et både-og:
Undersøgelserne
viser, at de beskrevne positive fordele ved egetræschipsene primært gælder
for rødvine. Årsagen til, at fordelene ikke har samme effekt på tyske og
nordiske hvidvine skal søges i den ofte lave frugtkoncentration pga. lav
modenhed, der ikke kan klare egetræslagring, som fx. de fede frugtbomber på
Chardonnay fra fx. Chile eller Australien. Chipsenes eneste minus i forhold til
lagring på Barrique, er fadenes gode evne til at modne vinene langsomt over tid
via ”mikrooxidering”, som er den lille mængde ilt, der langsom tilføres
den lagrende vin. I de moderne ståltanke i vinindustrien er der imidlertid i
dag indbygget en funktion, som løbende tilfører små portioner ilt til vinen. Traditionelt
har fransk og amerikansk egetræ haft ry for at være de bedste og grundet
efterspørgslen også de dyreste. Den ungarnske eg bruges nogle steder som
alternativ til de dyre produkter, men den nyeste forskning viser, at tysk eg har
samme kvalitet som i
de 3 andre lande. Det vil derfor være helt naturligt at spørge om dansk egetræ
har samme egenskaber. Historisk har Danmark været egetræsland, så vi skal
have en bødker til at lave nogle chips. I trenden med genopdagelsen af det
nordiske køkken, er intet vel mere nærliggende end at lagre dansk vin på
dansk eg. Hvad
siger forbrugerne?
Lad
os starte med en erkendelse – 95% af al vin drikkes af personer, der ikke
interesserer sig synerligt for vinificeringsmetoder, egetræslagring på fad
kontra chips, skalkontaktens længde osv. Det efterlader os med 5% af
vinforbrugerne, og hvor mange af disse kan så reelt smage forskel på en dyr
barrique-lagret vin og en billig chipslagret vin? Nej
vel – det er næppe ret mange, og det er da også konklusionen på en række
tyske undersøgelser. Egetræschipsproducerede vine ligger så tæt på
barrique-vinene, at det er en sag for feinschmäckere, som mener at kunne smage
den øgede kompleksitet. En
schweizisk undersøgelse bekræfter, at det kun sjældent kan skelnes om en vin
er lavet på egetræschips eller på fad. Der skal laves en avanceret
ACP-analyse for at kunne skille de 2 typer vine fra hinanden. Dette har sikkert
også spillet ind i EU-kommissionens langsommelige behandling af sagen. I
forordningen står der: ”Anvendelse
af stykker af egetræ ved vinfremstillingen giver produktet en træagtig smag,
der ligner den smag, som kan findes i vin, der er fremstillet i egetræsfade.
Det er derfor vanskeligt for en gennemsnitligforbruger at fastslå, hvorvidt
produktet er fremstillet på den ene eller anden måde … Det medfører en
risiko for, at forbrugeren bedrages.” Egetræschips i barrique-fadet – en ny metode Når det dyrt indkøbte nye barrique-fad til mellem 5.000 kr. og 9.000 kr., er udtjent efter bare 3 år, har det mange steder ikke længere nogen videre værdi i vinfremstillingen. Dette hænger sammen med, at fadet ikke længere leverer de ønskede trænoter til vinen, hvorfor det ofte bliver solgt videre. Imidlertid har den tyske producent af egetræschips, RETTENMAIER & SÖHNE GMBH, udviklet et nyt koncept, som forlænger barrique-fadets levetid betydeligt.
Det
er billigt og bæredygtigt – og derfor fremtiden?
Der
er næppe mange der vil være uenige i, at egechips til vinfremstillingen kun
har set sin begyndelse på det europæiske kontinent, hvilket primært hænger
sammen med, at chipsene er meget billigere i drift end barrique, idet ét fad kræver 100 gange så meget træ, som chipsene. Dette faktum gør chipsene langt mere miljømæssigt bæredygtige, idet forbruget af naturens træbestande er langt mindre, og fremstillingsprocessen er desuden mindre energikrævende end vinfadene. Samlet
set er konklusionen, at der smagsmæssigt er
så lille en forskel mellem vin på egetræschips, og vine på de dyre
barrique-fade, at det kun i meget få tilfælde er en fordel at bruge disse. Når
det prismæssige element medtages i
samme vægtning for og imod, så vil egetræschipsene
vinde massive markedsandele i forhold til barriquevinene i de kommende år.
Formentlig vil de store etablerede producenter i Bordeaux vedblive med at lagre
vinene på fad af prestigemæssige årsager,
men ud fra et rent produktionsmæssigt
vue ligger fremtiden hos ståltankene med mikrooxideringssystem, som tilsættes
egetræschips for at få både egetræsmag, vanilliearoma og modningseffekt i
vinen. Alternativet er at bruge ”Easy barrique”-metoden ved vinfade, der er
mere end 3 år. Ud
fra et dansk vinmager-perspektiv bør der gøres en indsats for at få udbredt
kendskabet til chipsenes vinikationsmæssige fordele, især når disse bruges
sammen med ståltanke. Samtidig bør vi herhjemme lægge os i selen for at få
fremstillet chips – af dansk eg vel og mærket – som både markedsføringsmæssige
og smagsmæssige, kan give os et ekstra parameter at spille på i forhold til
udenlandske vine. Kilder: Bernhard
Schandelmaier
”Eichenholzchips: Chancen Bedenken”, Der Deutsche Weinbau nr. 15/2008 EU-kommisionen
”Forordning no. 1507/2006 om anvendelse af egetræ ved
vinfremstillingen” Georg
Binder
”Chipseinsatz zur Weinbereitung”, Weintage Rheingau, 2006 Sebastian
Butticaz
“Analytische Unterscheidung zwischen Eichenchips-Weinen und
Barrique-Ausbau”, Schweiz Ost-Weinabu, nr. 06/2008 Oliver
Schmidt
“Eichenholz-chips und Württemberger Wein – eine Kurzbilanz der
Versuche”, Rebe Und Wein, 2005 Volker
Schneider
“Barriques, Chips und Tannin”, Die Winzer-Zeitung nr. 08/2006 Rettenmaier
& Söhne GMBH
“EASY Barrique”, website www.jrs.de |
Domaine South er medlem af
"Foreningen af Danske Vinavlere"
|